Står du over for at skulle flytte i den nærmeste fremtid, så skal du blandt mange andre ting tage stilling til, om du vil klare flytningen selv eller overlade det til et flyttefirma. Der er fordele og ulemper ved begge muligheder, hvilket vi vil komme nærmere ind på i denne artikel.
Den ene mulighed behøver desuden ikke nødvendigvis at udelukke den anden, da du i princippet godt kan flytte nogle ting selv og overlade resten til et flyttefirma. Mere om dette nedenfor.
Argumenter for at klare flytningen selv
Den ubetinget største fordel ved at klare flytningen selv er, at der kan være rigtig mange penge at spare. Du kan nemlig meget hurtigt komme til at betale omkring 1.000 kr. i timen, hvis du bestiller en flyttebil med to flyttemænd, og da en flytning kan strække sig over mange timer, kan det hurtigt blive en større udskrivning. Står du selv for opgaven, vil dine udgifter typisk begrænse sig til leje af flyttebil, køb af flyttekasser, udgifter til brændstof og få andre poster.
Det er også oplagt at klare flytningen selv, hvis din nye adresse ligger tæt på din nuværende adresse, og hvis du ikke har ret mange ting, der skal flyttes. Du kan også vælge at flytte selv, hvis du har mange skrøbelige og evt. værdifulde genstande, som du gerne vil flytte selv, for at sikre at de ikke går i stykker.
Læs også: Guide til adresseflytning
Det betaler sig at leje en pålidelig og rummelig flyttebil
Hvis du efter at have læst ovenstående er blevet overbevist om, at det er en god idé at klare flytningen selv, så er en af de første ting du bør gøre er at booke en flyttebil til flytningen. Lejer du en stor flyttebil, kan du formentlig kunne transportere alle dine møbler og flyttekasser på en gang i stedet for at skulle køre mange gange frem og tilbage. Det vil spare dig for en masse tid og besvær.
Lejvarebil.dk er selvfølgelig stedet, hvor du kan leje en billig flyttebil til din kommende flytning.
Læs også: Guide til flytning
Argumenter for at hyre et flyttefirma
Den anden mulighed er at hyre et flyttefirma. Det er ligeledes en mulighed, som rigtig mange danskere vælger, når de skal flytte til en ny adresse.
Der er relativt høje udgifter forbundet med at hyre et flyttefirma. Den reelle pris afhænger dog af faktorer som afstanden mellem de to adresser, størrelsen på flytningen, hvor i landet flytningen skal finde sted, om der ønskes tilkøb af ekstraydelser m.v.
Der er dog også fordele ved at hyre et flyttefirma. Blandt de største fordele kan der nævnes, at du sparer både tid og energi. Du skal blot sørge for at pakke dine ting forsvarligt ned i flyttekasser, og så kan du overlade det hårde flyttearbejde til de flyttemænd, du har hyret.
Du er rent forsikringsmæssigt ofte også bedre stillet ved at hyre et flyttefirma. De fleste flyttefirmaer har nemlig en god forsikring, der dækker de skader, der evt. måtte opstå under flytningen.
Et andet godt argument for at hyre et flyttefirma er, at de kan hjælpe med at flytte nogle af de genstande, som er for store eller tunge for dig at flytte på egen hånd. Det kunne f.eks. være et klaver, et meget tungt spisebord eller en vaskemaskine.